HVAD ER EN SKOVHAVE

En spiselig skovhave er et anlagt cirkulært system med naturen som model. Skovhaven anlægges, så det gavnlige samspil mellem planterne udnyttes. 

Her genopbygges jorden. Her lagres CO2 samtidig med, at der produceres fødevarer, som nødder, frugt, bær, urter og spiselige blomster. Planterne er robuste og tiltrækker insekter og fugle. Bunddækket og planterne med dybe rødder gør fødevareproduktionen mindre sårbar overfor ekstremt vejr, som tørke og skybrud.

Det naturlige samspil mellem planterne viser sig bl.a. ved, at nogle planter henter kvælstof fra luften, andre planter udveksler næringsstoffer med svampe, der sidder på planterødderne. Dette samspil mellem planterne bevares når der ikke graves i jorden. I en skovhave er det sjældent nødvendigt at grave når haven er anlagt.

Skovhaver har været kendt i flere tusinde år, men de første skovhaver norden blev anlagt i England i 1980erne, bl.a. Martin Crawfords skovhave i Syd England, som en af de største. Skovhaver er en del af permakulturfilosofien. Den spiselige skovhave består af flerårige spiselig og nyttige planter, der dyrkes i flere lag.

SKOVAHAVENS LAG

KRONLAGET
I det øverste lag er der nødde- og frugttræer og fx småbladet lind og elletræer. Trækronerne bør have tilpas afstand fra hinanden, så der også kommer sollys ned til de øvrige lag.

BUSKLAGET
I busklaget er der bærbuske og slyngplanter. Mange bærbuske tåler halvskygge f.eks. aronia, ribs og brombær. En anden busk, der har velsmagende bær er sølvblad, som også er kvælstoffikserende.

URTELAGET
I urtelaget er der flerårige grøntsager, de gamle nordiske køkkenurter, som giver er tidlig- og lang høstsæsson. fx. Stolthenriksgåsefod, der har spinatlignende blade og høst af nordisk qiunoa.

BUNDÆKKET
Bunddækket kan f. eks være spiselige blomster, skovjordbær eller krydderurter, der tiltrækker nyttige insekter. Nogle af urterne bl.a. vinterportulak kan tåle frost, så der kan høstes salat året rundt.

HVORFOR SKOVHAVE

Vi kan alle gøre lidt mod klimaforandringerne. Ved at dyrke noget mere spiseligt i egen have, sparer vi transport og indpakning. Fordi planterne er flerårige lagrer de samtidig Co2. Vi kan gøre noget for biodiversiteten med insektvenlige planter. Fugle kan lide at være i et skovmiljø, hvor der er flere lag og gemmesteder.  Ved at have "vilde hjørner", hvor græsset ikke bliver slået, bliver der endnu flere levesteder for insekter og sommerfugle.

Vi kan også gøre noget for vores egen sundhed. Mange af urterne og de flerårige grøntsager er oprindelige eller vilde planter, derfor indeholder de flere vitaminer, mineraler og vitalstoffer end fremavlede planter. Det, at man friskt kan høste friske bær og urter i haven gør, at alle vitale næringsstoffer bevares, nogle næringsstoffer nedbrydes ved lagring og transport.  Ikke at forglemme glæden og restitueringen ved at arbejde og høste i egen have.

Ved at vælge frugttræer af de gamle sorter, får vi mere resistente planter overfor skadedyr.

MIN SKOVHAVE

For 28 år siden købte vi et nedlagt gartneri og plantede ½ hektar skov, valnøddetræer, spisekastanjetræer og frugttræer.

Jeg har altid hentet vilde urter i naturen og efter et skovhave kursus i 2014 begyndte vi at omlægge haven til spiselig skovhave. Det gik op i en højere enhed, at kunne anlægge en have, der både tager hensyn naturen, klimaet og samtidig giver mulighed for høst af frisk mad. Og så er det også et rart sted at være for både insekter, fugle og mennesker.

Min spiselige skovehave blev anlagt med bede omkring eksistende træer, som lind, kirsebær, valnød og æbletræer. I hvert bed er der en kvælstoffikserende plante, bærbuske og fleårige urter og kun en slags spiselig bunddække. 

Planen er, at bedene efterhånden udvides, så der kun er smalle stier imellem bedene.

Det vrimler med sommerfugle og bier i haven, skadedyr er et lille problem, da de nyttige insekter tiltrækkes bl.a. af de duftende krydderurter. Den grønne mynte står under et æbletræ, hvor den tiltrækkker de nyttige insekter til æblerne.

Den vilde løgkarse har også fået en plads i haven, da frøstanden er levested for den truede aurora sommerfugl, så er det ikke værst, at løgkarsens blade smager godt i dressinger. 

I skohaven lægges grene ind i hegnet, som et langt pindsvin- og insekthotel. Efter nogle år trampes grenene til en grenkompost, som bruges både til at dække og berige jorden. Gren komposten bruges også til at dække også jorden indtil bunddækket vokser tæt.

I en skovhave handler det også om, at plante kvælstoffikserende buske og planter, der samler kvælstof  fra luften til gavn for de øvrige planter.

Desuden er der høns i haven, som også har et cirkulært samspil med ærtebuskene og æbletræerne, som står inde i hønsegården. Ærtebuskene smider små linser til hønsene og hønsene fjerner ukrudt og skadedyr fra æbletræerne, som kan gro i en gødet og ukrudsfri jord. Køkkenhaven til de enårige grøntsager er anlagt i forbindelse med hønsegården. Det har den fordel, at hønsene kan gennemarbejde jorden i køkkenhaven når afgrøderne er høstet.

Jeg eksperimenterer med, hvilke planter, der er gode at sætte sammen, og gennem årene har jeg måttet flytte nogle planter, da de ikke trives, der hvor de var. Jeg eksperimenterer også i køkkenet med de ”nye” gamle flerårige nordiske grøntsager og urter, som er kraftigere i smagen og har brug for et modspil.  

Kærvejen terapihave
Ulla Nørgaard Karmann
Kærvej 5, Ågård
6040 Egtved, DK

Copyright 2019 ©